din historie

Fortæl dine

POSITIVE HISTORIER

fra ældreplejen i Danmark

 

Brug for din hjælp

Værdighed i ældreplejen er sat på finansloven – og jeg vil gerne opfordre til, at de hårdt tiltrængte penge bliver brugt fornuftigt.

 

Regering, kommuner og mange af de danske plejehjem kan komme rigtig langt med at sikre værdighed ved at lade sig inspirere af dem, der gør det godt – og så behøver ingen bruge ressourcer på at opfinde dybe tallerkener.

 

Der findes adskillige plejehjem, som lykkes med at give vores svageste ældre nogle gode og værdige sidste år. Og de plejehjem skal frem i lyset.

 

Derfor stiller jeg denne hjemmeside til rådighed for at samle viden, eksempler, ideer, positive oplevelser, resultater, successer fra ældreplejen.

 

Det er mit håb, at rigtig mange – fx medarbejdere, ledere, beboere, pårørende i ældreplejen - vil tage sig tid til at bidrage med stort og småt, som gør hverdagen for vores svageste ældre god og værdig.

 

Skriv små eller store historier om noget, som er lykkedes på det plejehjem, hvor du er ansat, er pårørende, frivillig eller på anden måde kender til.

 

Fortæl hvad du har oplevet, og hvad der er kommet ud af det. Fortæl hvad værdighed er for dig. Fortæl hvad tryghed er. Fortæl om en god dag eller en god oplevelse.

 

Giv eksempler på gode metoder, god ledelse eller en bemærkelsesværdig indsats, som personalet har gjort, eller fortæl noget andet positivt fra hverdagen på plejehjemmet. Vi vil kun høre om de positive historier, for det er dem, der kan inspirere.

 

Du kan være med til at gøre dagligdagen lettere for ansatte og beboere på plejehjemmene rundt om i landet.

 

Du kan være med til at give omverdenen et mere positivt indtryk af, hvad der foregår på de danske plejehjem.

 

Du kan være med til at inspirere andre plejehjem til også at lykkes med det, de gør.

Fortæl om dine positive oplevelser

© vaerdighed.nu 2018

 

Siden serviceres af Doris Hviid

Fænøsund Park 4

5500 Middelfart

+45 3027 6797

mail@vaerdighed.dk