forside

Del dine positive oplevelser fra ældreplejen

- og gør en forskel for landets svageste ældre

Undrer du dig også over debatten i ældreplejen? – at ingen tilsyneladende interesserer sig for de mange plejehjem, der lykkes med at skabe en værdig sidste tid for deres beboere. Dem er der heldigvis en del af.

Der er allerede SÅ meget viden, gode erfaringer og kompetence i sektoren. Det bliver bare ikke delt med dem, som helt tydeligt har brug for hjælp. I stedet bliver der brugt alt for meget tid på at opfinde dybe tallerkener.

Synes du også, at landets svageste ældre og medarbejderne i sektoren har fortjent bedre?

Så hjælp mig med at gøre noget ved det.

Del de positive oplevelser

Vær med til at gøre vaerdighed.nu til stedet, hvor de positive oplevelser fra ældreplejen bliver delt – og kun de positive.

 

Mit håb er, at alle som møder den gode ældrepleje vil dele deres oplevelser og ideer her.

De gode historier skal inspirere og gøre det let at kopiere det, der fungerer godt – hjælpe de plejehjem, som er eller risikerer at komme i mediernes søgelys på grund af svigt og uværdige forhold, og de plejehjem, der gerne vil blive endnu bedre til det, de gør.

 

Læs mere her...

 

Jeg har med jævne mellemrum forsøgt at få medier til at vise en anden vinkel på debatten om ældreplejen – forsøgt at få dem til at interessere sig for løsninger frem for kun at bringe de dårlige eksempler - læs mere...

 

Jeg har gennem længere tid opsøgt plejehjem, der har succes med at give deres beboere en værdig sidste tid. Jeg har set og fået fortalt, hvad de gør, og hvorfor de gør det. Og jeg har fundet fællestræk, som er helt afgørende for at lykkes - læs mere...

 

Det var frustrerende at være dem, der skulle have tjek på alting og følge op i en uendelighed – og frustrerende samtidig at læse ministeriets oppustede konklusioner på undersøgelser, der angiveligt skulle vise, at alt er i den skønneste orden på landets plejehjem - læs mere...

Siden er under opbygning

© vaerdighed.nu 2018

 

Siden serviceres af Doris Hviid

Fænøsund Park 4

5500 Middelfart

+45 3027 6797

mail@vaerdighed.dk